
Om Mig
Min Historie
Velkommen
Min spirituelle rejse tog afsæt som barn, hvor jeg havde svært ved at fornemme hvor jeg hørte til og sansede også at der var "noget der manglede" i hverdagen.
Som barn følte jeg en usædvanlig empati for mennesker der var dårligt stillede og havde en særlig interesse for dyr og naturens velbefindende.
På daværende tidspunkt havde jeg ingen kendskab til meditation, men praktiserede det ubevidst ved at kigge på en prik på væggen mens jeg "lukkede af" -intetanende om at det styrkede både min åndelighed og bevidsthed.
Det gav anledning til en længere opdagelsesrejse i mit indre landskab.
Jeg følte mig tiltagende afsporet fra min omgangskreds i takt med min søgen om “hvem jeg er” og imødekom samtidigt en betryggende fornemmelse som omfavnede en usikkerhed på en selvudviklende rejse.
- Et frø var begyndt at spire..
I takt med at jeg blev ældre, voksede nysgerrigheden om at selvrealisere og forstå mit åndelige væsen og det gav anledning til at uddanne mig indenfor den såkaldte "alternative verden"
Skæbnen ville, at jeg i en periode skulle forsøge mig som entreprenør, hvilket resulterede i etableringen af virksomheder over en årrække, men i samme tidsperiode indledtes mit livs hidtil hårdeste prøvelser.
Dødsfald, selvmord, livstruende sygdom og misbrug rammer min familie og nærmeste, hvilket resulterer i et nedbrud i mit nervesystem, i et forsøg på at gribe både mine og andres bolde som jeg hidtil havde kunnet klare.
Livets udfordringer rammer sjældent uden en form for erfaringsberigelse hvis man er sig opmærksom og det gav anledning til på ny at søge visdom og retning i spiritualitet.
Denne gang var min søgen forstærket og mere meningsfuld end nogensinde og jeg indså desuden at en karrierejagt for mit vedkomne ikke medbragte autentisk værdi i livet.
- At søge udad uden først at have etableret et nærvær og stiftet bekendtskab med sit indre kompas, gav pludseligt ingen mening for mig længere.
Min spirituelle læring og praksis blev intensiv, særligt under selvhealingseancer, hvor jeg begyndte at opleve strømninger og bevægelse i kroppen.
Den samme energistrøm som opstår og kanaliseres under mine behandlinger.
Videnskaben kan ikke forklare healing og det er muligvis ikke meningen at alle livets gåder og mystik skal kunne gennemskues, måles og vejes.
Jeg vidner gennem mit arbejde, om oplevelser og erfaringer som udfordrer videnskaben og jeg kan bekræfte hvordan livet har fået en større dimension af forståelse af sammenhænge, nærvær, sundhed og kærlighed, ved at gå den spirituelle vej.
- Mark Nelson
Relevante uddannelser
-
Clairvoyant Medie & Healer år 2010
Instituttet for clairvoyant medieskab /v Shannon Bethel
-
Spirituel Healer 2024 /v Marzcia Techau